Udregning af løn: Hvordan gør jeg?

Når du skal udbetale løn til medarbejderne i din virksomhed, kan du vælge at gøre det på to forskellige måder. Du kan enten gøre brug af et automatisk lønsystem, som laver alle udregningerne for dig og også indberetter alle lovpligtige oplysninger til SKAT. Det andet alternativ er, at du selv udregner dine medarbejderes løn manuelt.

Hvad er den bedste løsning for dig i forhold til udregning af løn?

Det siger næsten sig selv, at løsningen med at anvende et lønsystem er det nemmeste. Du sparer her en masse tid på manuelt arbejde, og du skal betale en beskeden sum per måned eller per lønseddel for selv at slippe for mange timers arbejde hver eneste måned.

Der kan dog være mange gode grunde til, at du selv foretrækker at stå for den månedlige udregning af løn i din virksomhed. Gør du det, skal du huske på at indberette til SKAT rettidigt hver måned, så du slipper for at få bøder.

Udregning af løn - sådan gør du

Vil du gerne selv stå for udregningen af løn i din virksomhed, kræver det foruden adgang til et regnearksystem, som eksempelvis Excell, at du har kendskab til følgende:

  • Hver enkelt medarbejders trækprocent, timesats og eventuelt pensionsbidrag
  • Alle de fonde og instanser, som du som arbejdsgiver skal indbetale til
  • Reglerne i persondataforeningen i forhold til, hvordan du skal opbevare medarbejderes data

Derudover skal du være opmærksom på at få overført penge og indtastet indberetninger hver eneste måned samt kunne udarbejde en lønseddel til hver enkelt medarbejder efter hver lønkørsel.

Hvad skal du huske at indberette?

Når du udregner løn manuelt, er der flere steder, som du skal indberette. I forhold til SKAT så foregår det via deres system med navnet Letløn. Her skal du være opmærksom på de gældende frister for indbetaling, hvis du gerne vil undgå gebyrer for at være for sent ude.

Udover skat skal du også ind på www.virk.dk for at indberette til en lang række af instanser og fonde, som eksempelvis barselsfonden. Det foregår samlet via Samlet Betaling på virk.dk. Har enkelte medarbejdere oprettet en firmapension, skal du også ind omkring deres forsikringsselskab for at indberette pensionsbidrag.

Du skal altså tre forskellige steder hen for at foretage indberetninger, når du laver løn på den manuelle måde:

  • Letløn (SKATs eget system)
  • Virk.dk (Samlet Betaling)
  • Pensionsselskab (i tilfælde af medarbejdere med firmapension)

Udbetaling og udregning af løn

Når du har regnet ud hvor meget, som hver enkelt medarbejder skal have i løn, skal du naturligvis også have foretaget selve lønudbetalingen. Det nemmeste for dig vil være at gøre det som en ganske almindelig kontooverførsel.

De penge, som Samlet Betaling og ATP skal have fra dig, bliver opkrævet automatisk via Digital Post som følge af de indberetninger, som du løbende foretager.

Hvad skal der med i lønsedlen?

Du skal også huske at få udarbejdet en lønseddel til hver enkelt medarbejder. Heri skal medarbejderen kunne se det regnestykke, der er blevet lavet fra bruttoløn til nettoløn, og så skal det også være tydeligt at se, hvad status er på den enkelte medarbejders løbende ferieregnskab.

Kan Pento være en god løsning for dig?

Vælger du at gå efter et lønsystem som Pento, slipper du for alt besværet med selv at skulle foretage en manuel udregning af løn og indberette diverse steder. Du skal kun logge ind ét enkelt sted, og så kan du med få klik få klaret det hele. Med Pento slipper du for:

  • At indberette til SKAT
  • At indberette på virk.dk
  • At indberette til pensionsselskab
  • At udbetale løn via manuelle overførsler
  • At udarbejde lønsedler
  • At udregne løn manuelt