Jeg skal lave løn for første gang: Hvordan gør jeg?

Er det første gang, at du skal lave løn i din virksomhed? Så sidder du sikkert med en række spørgsmål i forhold til, hvordan du skal gå frem. Her i artiklen vil vi forsøge at guide dig igennem, hvordan du skal gøre, når du skal lave løn for første gang.

Hvilken fremgangsmåde skal du anvende til at lave løn?

Inden du kan lave løn for første gang, skal du have besluttet dig for, hvordan du vil gå frem. Vil du lave løn på den manuelle (og mest besværlige) måde, eller vil du hellere gøre brug af et automatisk lønsystem (som sparer dig for masser af tid)?

Sådan laver du løn på den manuelle måde

Foretrækker du den manuelle metode, har du i princippet kun behov for at have adgang til et program som Excel. Her kan du lave alle de beregninger, som der skal til for at udbetale løn til dine medarbejdere.

Når du laver løn på den manuelle måde, skal du dog ikke alene regne ud, hvad den enkelte medarbejder skal have i løn. Du skal også have styr på, hvordan du indberetter til SKAT, barselsfonden, pensionsselskaberne og andre instanser.

Efter at have regnet ud hvor stort et beløb, der skal udbetales til den enkelte medarbejder, og hvad du skal indberette hvor, er det nemmeste for dig at udbetale løn i form af simple bankoverførsler. Når pengene er blevet udbetalt, skal der også følge en lønseddel med. Den skal du også selv stå for at udarbejde, når du laver løn på den manuelle måde.

Sådan laver du løn ved hjælp af et automatisk lønsystem

Vælger du i stedet at lave løn ved hjælp af et lønsystem, som eksempelvis Pento, får du en meget mindre arbejdsbyrde ved hver eneste lønkørsel. Du skal ikke selv døje med at indberette til SKAT og andre instanser, det sørger lønsystemet automatisk før. Du skal heller ikke selv regne ud manuelt, hvad der skal betales, selv foretage udbetalinger eller udarbejde lønsedler manuelt. Alt det klarer lønsystemet for dig for et beskedent beløb om måneden.

Fordele ved at anvende et lønsystem til at lave løn

  • Du sparer tid, som du kan bruge på andre vigtige opgaver
  • Du minimerer risikoen for at lave fejl
  • Du skal kun logge dig ind ét sted, når du laver løn
  • Din indberetning til SKAT og andre instanser foregår automatisk
  • Du bliver guidet gennem den proces, som det er at lave løn
  • Du kan i de fleste tilfælde integrere dit lønsystem med dit bogføringsprogram
  • Du slipper for selv at lave lønsedler

Lær at lave løn

Du behøver ikke at være en ørn til økonomi for at stå for løndelen i din virksomhed. I hvert fald ikke hvis du tager et lønsystem i brug. Skal du selv stå for lønnen på den manuelle måde, kræver det en del mere indsigt og viden i forhold til beregninger med videre. Men det er noget, som alle vil kunne lære.

Det er klart, at der er forskel på, hvilke behov din virksomhed har, når det kommer til at udbetale løn. Men langt de fleste lønsystemer på markedet, henvender sig til både små såvel som store virksomheder, der gerne vil spare tid på at lave løn hver eneste måned.

I mange tilfælde betaler du per lønseddel, som der skal genereres, og det vil derfor kun koste et mindre beløb, hvis du er ansvarlig for at lave løn i en mindre eller mellemstor virksomhed, hvor der ikke er hundredevis af medarbejdere.