Her er Pentos seneste produktnyheder fra februar

Ligesom produktnyhederne for januar, gør vi det samme for februar. Det er tanken, at vi fremadrettet vil præsentere et review af seneste måneds opdateringer, så kunder og andre interesserede (måske endda konkurrenterne) kan holde sig ajour med Pento.

Vi har lagt hårdt ud for det danske produkt med særligt to store nyheder: opdateret overblik af indberetninger til eIndkomst samt et bedre overblik af virksomhedens ferieregistrering. Samtidig har februar også givet vores kunder en smartere måde at håndtere virksomhedens afdelinger, hvor lønomkostninger i endnu højere grad kan udspecificeres.

Nu får du et bedre overblik over ferie i virksomheden

Siden vi lancerede Pentos integrerede ferieregistrering, der spiller 100% sammen med løn, har vi, i takt med at flere virksomheder er skiftet til Pento, kunne se, at overblikket kunne gøres smartere. Vi har løbende opdateret de omkringliggende processer for medarbejderens ferieregistrering, f.eks. ved at medarbejderne også kan se deres tildelte feriefridage via deres personlige medarbejderprofiler. Men februar skulle altså blive måneden, hvor overblikket af virksomhedens ferieregistrering blev en anelse mere overskueligt.

Nu kan administratorer, ledere, såvel som medarbejdere, hurtigere danne sig et overblik af godkendte, afviste, såvel som afventende ferieanmodninger. Her er der selvfølgelig forskellige niveauer af rettigheder alt efter, hvilken funktion man har i virksomheden. F.eks. vil administrator kunne se feriesituationen på tværs af hele virksomheden (alle godkendte, afventende og afviste ferieanmodninger), hvor en leder kun vil se dette for vedkommendes afdeling. Der kan søges i specifikke perioder og helt ned på den enkelte medarbejdere, så man hurtigt kan dykke ned i tallene.

 Ferie-2

Afstemning til eIndkomst har aldrig været lettere

Denne opdatering giver administratorer en væsentlig bedre oplevelse af årsafstemningen, fordi Pento har designet det efter at gøre afstemningen simpel og nem at overskue. Samtidig er det blevet endnu nemmere at finde frem til data for en specifik periode. I Pento bruger størstedelen af vores kunder enten E-conomic, Dinero eller Navision (og nogle kunder har endda bygget deres eget system), men den fleksible export-funktion (csv-fil) gør, at vi kan endnu bedre kan understøtte andre bogføringssystemer.

eIndkomst

Vi har gjort det mere overskueligt at administrere afdelinger

I takt med at vores kunder har flere medarbejdere, er der opstået et større behov for at kunne administrere virksomhedens afdelinger. Nu kan man både oprette, navngive og navigere endnu smartere i afdelinger, der i øvrigt er fuldt synkroniseret med f.eks. E-conomic. Man kan altså nemmere oprette afdelinger på virksomhedsniveau og tildele de enkelte medarbejdere en plads i organisationen, så deres lønomkostninger bogføres specifikt på den enkelte afdeling. I princippet betyder dette, at man kan udspecificere alle lønomkostninger præcis, som man ønsker, f.eks. til bestemte geografiske kontorer, og dermed have et bedre overblik, når budgettet skal lægges.

 Afdelinger-1

Kommende produktnyheder

Vi kører hurtigere end nogensinde før - og det har åbnet op for nye muligheder. Vi har offentliggjort, at Pento vil ekspandere til UK i 2019, og samtidig udvikler vi Pento til vores nuværende kunder hurtigere end vi nogensinde har gjort før.

Vi arbejder f.eks. på et bedre overblik over virksomhedens hensatte feriepenge, hvor administratorer og virksomhedsejere altid kan få indsigt i hvad de har af feriepengeforpligtelser - både opgjort i antal dage, såvel som kroner og ører. Vi giver samtidig virksomhedens administratorer, ledere, samt øvrige medarbejdere et væsentligt bedre overblik af timeregistreringer, så man altid har indsigt i hvilke arbejdstimer, der er godkendt, er afvist eller afventer godkendelse.

Kan du se fornuften i at få én automatiseret løsning for løn- og ferieadministration, er der lige nu en kampagne, hvor Pento står for selve skiftet uden beregning. Har du idéer eller spørgsmål, er vi som altid klar i chatten nede i højre hjørne af siden - vi glæder os til at høre fra dig!

(Aprilsnar) Breaking News: I dag lancerer vi din lønseddel som smart PDF 📝

De fleste danskere er blevet vant til nemt at kunne swipe penge til hinanden via MobilePay, og nye produkter som Lunar Way gør det ekstremt nemt at holde styr på sine finanser. Forbrugerne tager nye, innovative løsninger til sig som aldrig gør. Derfor er vi glade for, at vi i dag kan lancere en innovativ og banebrydende nyhed i Pento: en smart lønseddel i PDF-format.

Jonas Bøgh
June 14, 2019
-

Smartere løsning til overblikket af virksomhedens timeregistreringer

Det har været en effektiv start på året. Pento har oplevet stor efterspørgsel på vores løn- og ferieløsning, men samtidig er vores kunder blevet meget større målt på antallet af medarbejdere. Det har givet os muligheden for at gentænke overblikket af flere funktioner, f.eks. indberetninger til eIndkomst, virksomhedsspecifikke personalegoder såvel som status på alle medarbejdernes ferieanmodninger, som vi lancerede tidligere på måneden.

Sune Thomsen
June 14, 2019
-

Disse 21 medarbejdergoder vil medarbejdere hellere have end løn 💰

At kunne tilbyde medarbejdergoder udover “standard-løn”, er efterhånden et uundgåeligt vilkår for overhovedet at drive en virksomhed. Samtidig kan det både booste medarbejdertilfredshed og tiltrække samt fastholde talenter til virksomheden.

Thor Tophøj
June 14, 2019
-