Pento Stories

Nyhed: En helt ny og langt mere effektiv lønkørsel

Noget af det mest centrale i et lønsystem er selve lønkørslen. Det er her du sørger for at alle detaljer er som de skal være, før du trykker på "bekræft lønkørsel"-knappen. I de traditionelle lønsystemer er hele denne oplevelse struktureret således at du skal bekræfte lønkørslen for medarbejderne individuelt. Det vil sige, at har du 30 medarbejdere, så skal du udføre samme handling minimum 30 gange - selv hvis det blot er for at kontrollere at alt er som det skal være. En lønproces i en virksomhed på 30 medarbejdere kunne f.eks. se cirka således ud:

  • 1. Åbn medarbejder 1
  • 2. Indtast/kontrollér timer og løn for medarbejder 1
  • 3. Indtast/kontrollér kilometerpenge, udlæg osv. for medarbejder 1
  • 4. Indtast eventuelle ferie- og sygedage for medarbejder 1
  • 5. Klik på "Gem"
  • 6. Åbn medarbejder 2
  • 7. Indtast/kontrollér timer og løn for medarbejder 2
  • 8. Indtast/kontrollér kilometerpenge, udlæg osv. for medarbejder 2
  • 9. Indtast eventuelle ferie- og sygedage for medarbejder 2
  • 10. Klik på "Gem"
  • 11. Åbn medarbejder 3
  • 12. Indtast/kontrollér timer og løn for medarbejder 3
  • 13. Indtast/kontrollér kilometerpenge, udlæg osv. for medarbejder 3
  • 14. Indtast eventuelle ferie- og sygedage for medarbejder 3
  • 15. Klik på "Gem"
  • ...
  • 146. Åbn medarbejder 30
  • 147. Indtast/kontrollér timer og løn for medarbejder 30
  • 148. Indtast/kontrollér kilometerpenge, udlæg osv. for medarbejder 30
  • 149. Indtast eventuelle ferie- og sygedage for medarbejder 30
  • 150. Klik på "Gem"

For nogle virksomheder er det ikke nær så mange handlinger der skal til, mens der også for nogen er mange flere. Pointen er, at dette måske kan give mening for virksomheder på 2-3 mand, men så snart din virksomhed vokser, vokser antallet af minutter/timer du bruger på din lønkørsel også.

Lav hele din lønkørsel i 4 simple steps

Da vi besluttede os for at bygge Pento, var dette en af de ting vi ville ændre. Den struktur der bliver brugt i de traditionelle systemer fungerer måske for mindre virksomheder, men når vi kom ud og talte med virksomheder på 90 medarbejdere, der udførte den samme handling minimum 90 gange for at lave løn, kunne vi se et konkret problem vi ville gøre noget ved.

Derfor er vi glade for at præsentere den nyeste version af Pento i dag. Vi har vendt hele strukturen om, så du nu laver løn for alle dine medarbejdere på samme tid, samtidig med at du kun skal koncentrere dig om bestemte datatyper i fire forskellige steps. Du kan stadig se en oversigt over hver medarbejder, men har mulighed for at kontrollere mange flere medarbejdere på samme tid.

Herunder kan du se et eksempel på en lønkørsel i Pento. Læg mærke til de fire steps til højre og klik på billederne for at gøre dem større.

Screenshot 2017-10-11 13.08.39.png

Screenshot 2017-10-11 13.20.14.png

Screenshot 2017-10-11 13.22.46.png

Screenshot 2017-10-11 13.23.49.png

Så snart du har godkendt lønkørslen, vil den blive gemt som en kladde, så du til enhver tid kan rette den før deadline. Du er altså ikke "låst" når du har trykket på knappen, som du måske er vant til fra andre systemer. Når lønkørslen er beskræftet, vil du altid kunne se præcis hvad Pento gør, når lønnen bliver kørt, samt hvornår pengene vil blive trukket på jeres virksomheds konto:

Screenshot 2017-10-11 13.27.56.png

For hvert step kan du redigere og kontrollere informationerne for medarbejderen, samtidig med at Pento giver dig et overblik over konsekvenserne. Se f.eks. herunder hvordan medarbejderens lønseddel vil komme til at se ud, direkte i lønkørslen. Ændrer du i lønnen eller timerne, vil ændringer automatisk fremgå med det samme:

Screenshot 2017-10-11 13.41.41 copy.png

Du har samme muligheder i andet step, hvor du kan angive personalegoder for dine medarbejdere. Inde på din medarbejders profil har du mulighed for at sætte en personalegode på som standard (f.eks. frokost hver måned), eller du kan ændre det fra lønkørsel til lønkørsel. Pento hjælper selvfølgelig med udregningerne, så du ikke selv skal regne ud hvor mange kilometerpenge medarbejderen skal have, men blot indtaste antal kilometer. Vi henter automatisk satserne fra SKAT, så du ikke behøver at holde styr på dem.

Screenshot 2017-10-11 13.50.17.png

Under ferie- og sygedage kan du også følge med i det overordnede ferieregnskab mens du kontrollerer medarbejdernes feriedage. Pento viser automatisk hvilken påvirkning antallet af feriedage har på medarbejderens ferieregnskab, så du kan bevare overblikket hele vejen.

Screenshot 2017-10-11 13.52.15.png

Vi har selv testet denne struktur på os selv og et udvalg af vores kunder de seneste måneder, og det har gjort en markant forskel for tiden og overblikket. Vi har glædet os til at lancere det for alle vores kunder, og håber at få en masse feedback de kommende måneder.

Dette er stadig kun begyndelsen...

I de kommende måneder kommer vi blandt andet til at lancere pension, samt en masse forbedringer og features du aldrig har set i et lønsystem før. Vores klare fokus er at optimere alle de processer der findes i forbindelse med lønkørslen, og det her er kun begyndelsen. Vi glæder os til at vise det til jer.

Skulle du være interesseret i en demo af det nye produkt, kan du få den gratis ved at skrive dig op på Pento.dk.