Ferielov

Det betyder den nye ferielov for din virksomhed

Et bredt politisk flertal vedtog en ny ferielov for nogle uger siden. Den helt store ændring er, at man fra 1. september 2020 går over til det, der i aftaleteksten bliver kaldt samtidighedsferie, altså at medarbejderen kan afholde sin ferie samme år, den er optjent. Det afløser det nuværende feriesystem med forskudt ferie, men først efter en overgangsperiode. Et lønsystem skal selvfølgelig tage højde for ændringerne - så medarbejderne stadig får den løn og de feriepenge, de er berettiget til. Her kommer en kort gennemgang af ændringerne, og hvad den betyder for din virksomhed.

Den nuværende ferielov: Forskudt ferie

Den første ferielov blev udformet i 1938. Meget er sket med arbejdsmarkedet siden da, men lovgivningen på ferieområdet er ikke fulgt med. Som reglerne er i dag, optjener medarbejderen ferie (2,08 feriedage om måneden) forskudt. Det betyder, at optjeningsperioden følger kalenderåret, men først kan afholdes i det efterfølgende ferieår (1. maj til 30. april) For medarbejdere, der ikke har optjent ferie, f.eks. nyuddannede eller folk, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, betyder det, at der kan gå op til 16 måneder, før de kan holde betalt ferie.

Den nye ferielov: Samtidighedsferie

Hovedformålet med den nye ferielov er at give nyuddannede og andre lønmodtagere uden på forhånd opsparet ferie samme muligheder for at holde ferie som andre lønmodtagere. Det gør man ved at afskaffe det forskudte ferieår, så det fra 1. september 2020 følger kalenderåret - med andre ord kan optjent ferie afholdes senere samme år, dog med yderligere fire måneder til at afholde ferien i, så den ansatte i alt har 16 måneder til at holde sin ferie.

Medarbejderen optjener stadig 2,08 feriedage om måneden og de øvrige regler i ferieloven ændres der ikke ved. Det betyder, at der stadig er to typer af feriebetaling: ferie med løn og ferietillæg og ferie med ferie-godtgørelse. Feriegodtgørelsesprocenten udgør stadig 12,5 procent, ferietillæg ved ferie med løn én procent og sygeferiegodtgørelse 12,5 procent. Desuden fastholdes reglerne omkring varsling af ferie.

Vil du gå mere i dybden med indholdet af den nye ferielov, kan du læse mere her: Ny ferielov i 2020: Den ultimative guide til arbejdsgiver

Lønsystem - nye ferielov

Overgangsperioden: Noget af ferien skubbes til pensionen

I starten af den nye ferielov fra 1. september 2020 vil medarbejderen i princippet have optjent ferie efter både de gamle og de nye regler. Det giver medarbejderen 10 ugers ferie, som naturligvis på ingen måder er holdbart for arbejdsgiveren. Derfor indføres en overgangsordning, hvor ferie der er optjent mellem 1. september 2019 til den 31. august 2020 ikke kan udbetales eller afholdes før medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Medarbejderens optjente feriepenge i den periode placeres i en ny fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Fonden får navnet Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Arbejdsgivere får økonomisk kompensation

Den politiske aftale om den nye ferielov tager sit afsæt i den betænkning Ferielovsudvalget afleverede i august. Af aftaleteksten fremgår det, at det er blevet beslutet at følge Ferielovsudvalgets anbefalinger omkring økonomisk kompensation til arbejdsgiverne, der bliver mindre likvide som følge af principperne samtidighedsferie. 

Dykker man ned i Ferielovsudvalgets betænkning, nævnes der tre punkter hvor staten vil kompensere arbejdsgiverne: 

  • Arbejdsgivere, der ikke har en feriekortordning med feriekasse opbevarer indkomstskatten af feriepengene fra de er optjent til ferien afholdes, i modsætning til i dag hvor skatten betales med det samme. 
  • Staten betaler årligt et beløb, der skal dække de merudgifter, som kommer i Lønmodtagernes Garantifond. 
  • Staten nedsætter ATP-bidraget for private arbejdsgivere for visse overførselsindkomster. 

Statens nettokompensation til arbejdsgiverne vil være omkring 210 mio. kr. i 2020,  350 mio. kr. i  2025 og 400 mio. kr. i 2040. Alt i alt kompenseres arbejdsgiverne fuldt ud for merudgifterne i forbindelse med den nye ferielov frem til 2040.

Holder regnestykket?

Politikerne har altså taget højde for, at arbejdsgiverne skal kompenseres for den nye ferielov, så det samlet set ikke bliver dyrere for dem. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at kompensationsmodellen til arbejdsgiverne er bygget på en masse indviklede beregninger, fremskrivninger og forventninger til, hvordan økonomien, arbejdsstyrken og arbejdsudbuddet vil udvikle sig mange år år ud i fremtiden. Med andre ord er kompensationsbeløbene behæftet med usikkerhed og kan ændre sig efter eventuelle politiske aftaler de kommende år. Det har partierne taget højde for med denne formulering i aftaleteksten:

“Aftaleparterne er enige om løbende at følge udviklingen i ferierettigheder i Danmark” 

Derudover vil de økonomiske konsekvenser af den nye ferie selvfølgelig være forskellig fra virksomhed til virksomhed. 

Dansk Arbejdsgiverforening forventer, at de nye regler vil koste arbejdsgiverne dyrt, hvis man tager de langsynede briller på:

“Arbejdsgiverne står tilbage med en regning på flere hundrede millioner kr. på langt sigt,” udtalte foreningens direktør, Fini Beilin i forbindelse med vedtagelsen.

Direktøren, der selv sad med i ferielovsudvalget, ser dog også positive elementer i den nye ferielov.

“Den nye ferielov letter det administrative bøvl for overenskomstdækkede virksomheder på det private arbejdsmarked. Samtidig kompenseres virksomhederne helt frem til 2044 for de omkostninger, der følger af overgangen til samtidighedsferie,” siger han.

Politisk tradition spænder ben for ændringer

Hvis politikerne på et tidspunkt vil justere den nye ferielov igen, kommer de på hårdt arbejde. Det bunder i en lang tradition på Christiansborg. Loven er vedtaget af Venstre, Liberal Alliance, Konservative, SF, Alternativet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti - altså et stort flertal. En lov kan normalt ikke ændres, før alle partier, der var med i det seneste forlig, er enige om det. Partierne kan altid vælge at udtræde af et forlig, men det sker sjældent fordi det kan tolkes som et politisk selvmål. Med så stort et flertal bag den nye ferielov, er der derfor stor sandsynlighed for, at den vil forblive uændret, uanset hvilke politikere, der sætter sig ind på bagsædet af en ministerbil de kommende år. 

Andre love bliver justeret

En så stor ændring af reglerne for optjening af feriedage og udbetaling af feriepenge betyder, at andre love bliver justeret. Det gælder:

  • Retten til feriedagpenge i arbejdsløshedsforsikringsloven.
  • Retten til ferieydelse i barselsloven.
  • Retten til ledighedsydelse i lov om aktiv social politik.

Ferie til den nyuddannede medarbejder: Dårlig timing for arbejdsgiveren

Når man som virksomhed ansætter en nyuddannet medarbejder, skal andre medarbejdere typisk bruge en del tid på at oplære den nye kollega. Den nyuddannede er generelt længere tid om at løse opgaver, fordi det tager tid at falde til i en ny virksomhed med nye opgaver. For arbejdsgivere er det en investering i fremtiden at ansætte ham eller hende, der kommer lige fra skolebænken. Man regner naturligvis med, at den nye viden han/hun bringer med sig vil skabe værdi for virksomheden  på længere sigt. Den nye ferielov gør den process længere.

I oplæringsfasen skal den nye medarbejdere lære en masse nye ting: procedurer, arbejdsgange, produkter, navne på kollegaer osv. Det er helt naturligt, at tingene skal gentages igen og igen for at blive en naturlig del af medarbejderens arbejdsdag. Gentagelse gør mester, siger man.

Med de nuværende regler, kan arbejdsgiveren forme den nyuddannede medarbejder i op til 16 måneder, fordi oplæringsforløbet ikke bliver afbrudt af ferier. Med den nye ferielov kan medarbejderen ønske ferie med det samme og dermed forsinke oplæringen unødigt.

Det kan derfor være en god ide, allerede at tale med medarbejderen om ferie et par dage inde i ansættelsen. På den måde kan medarbejder og arbejdsgiver forventningsafstemme og medarbejderens leder kan tilrettelægge et optimalt oplæringsforløb. At den nye medarbejder kan holde ferie kort efter ansættelsen er ikke nødvendigvis kun dårligt nyt for arbejdsgiveren. Det at den nyansatte får et afbræk i en ellers intensiv oplæring, kan give ham eller hende ny energi og dermed gøre det resterende oplæringsforløb mere effektivt.  

Mere fleksibilitet i ferieplanlægningen

Den nuværende ferielov med et forskudt ferieår gør, at ansatte og ledere ofte aftaler afholdelsen af feriedage langt ud i fremtiden, fordi der er mange ting arbejdsgiveren skal tage højde for: ændringer i virksomhedens lønsystem, vagtplanlægning, løn til eventuelle ferieafløsere osv. Som arbejdsgiver giver det et fornuftigt overblik over medarbejdersammensætningen et års tid frem.

Det overblik risikerer den nye ferielov at ødelægge, fordi medarbejderen kan “nøjes” med at holde de almindelige varslingsregler for ferie. Af planlægningsmæssige hensyn kan det være fornuftigt, at virksomheden når til enighed med medarbejderne om en model, der tager hensyn til begge parter. Det kan ske i overenskomstaftaler og den enkelte medarbejders ansættelseskontrakt.

Omvendt er det ikke usandsynligt, at den nye fleksibilitet i ferieplanlægningen vil give færre sygemeldinger hos nogle virksomheder. Medarbejdere, der af den ene eller anden grund har det svært, eller er i fare for at gå ned med stress, får bedre muligheder for at få en periode væk fra arbejdspladsen. Og virksomheden får dermed måske færre medarbejdere, der må sygemelde sig i kortere og længere tid, hvilket helt overordnet set gør firmaet mere produktivt. Den fleksible ferie kræver mere administration, men til gengæld får medarbejderne i nogle tilfælde et alternativ til at sende chefen en sygemelding.  

Lønsystem - nye ferielov