De bedste blogs, bøger og artikler vi har læst i 2016

Jonas Bøgh

2016 har været et spændende år (på mange måder!), og har især været et år hvor content marketing er blevet en større del af digitale virksomheders marketingplan. Hos Pento forsøger vi hele tiden at følge med i andre virksomheders blogs, fordi vi tit kan lære en helt masse af deres erfaringer. Mange af de virksomheder vi følger, har en meget transparent tilgang til at drive virksomhed, og det giver os et unikt indblik i deres arbejde med produktudvikling, arbejdskultur, remote work og meget mere. Vi har delt rigtig mange artikler i vores interne Slack-kanaler i 2016 - her har vi fundet dem, vi synes har gjort den største forskel:

1. Intercom: Start with a cupcake

En af de virksomheder, vi følger meget tæt, er Intercom. Intercom har i 2016 været et af de mest populære og hurtigstvoksende startups i Silicon Valley, og især deres tilgang til produktudvikling har været inspirerende for mange andre startups. En af medstifterne af Intercom, Des Traynor, har blandt andet beskrevet hvordan man bør bygge og prioritere nye features ved at sammenligne produktet med en kage. Du kan læse om hans strategi i nedenstående link, eller høre ham forklare det i dette foredrag.

Link til blogpost: https://blog.intercom.com/start-with-a-cupcake/

2. Sleeknote: How to Build a High-quality Email List from Start to Finish

Sleeknote er en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i at hjælpe dig med at skaffe flere leads på dit website. Selvom Sleeknote primært henvender sig til virksomheder, der arbejder med e-commerce, er denne blogpost stadig spækket med inspiration til alle virksomheder, der er interesserede i at øge antallet af tilmeldinger til nyhedsbrevet. Vi har hos Pento (naturligvis) været interesserede i at øge antallet af tilmeldinger til vores nyhedsbrev, og her har Sleeknote være en stor inspiration for os.

Link til blogpost: https://sleeknote.com/blog/ecommerce-start-finish

3. Gitlab's Team Handbook

Gitlab er en af de virksomheder, der også har valgt at droppe kontoret og arbejde 100% remote. Udover dette, så deler de også vores værdi om at være mere transparente end gennemsnittet, og har derfor lagt deres medarbejderhåndbog åbent frem til alle. Den beskriver blandt andet deres værdier, guidelines for kommunikation, ferie, virksomhedens penge og meget mere. Den kan anbefales, hvis du mangler inspiration til lignende i din egen virksomhed.

Link til bogen: https://about.gitlab.com/handbook/

4. Salesforce: 6 times UX Saved and Failed Me While Traveling Abroad

Denne blogpost er sjov og lærerig, fordi den giver et billede af hvordan brugervenlighed afhænger af øjenene der ser. En amerikaner beskriver hvorfor hun synes danske mønter er dårligt designet, hvorfor designet på infoskærmen på en tysk banegård er godt, samt hvorfor hun synes danske trafiklys er meget bedre end i andre lande. Det er en meget lavpraktisk måde at forstå brugervenlighed, og noget man især bør interessere sig for, hvis man bygger produkter, der skal bruges af mange (forskellige) mennesker.

Link til blogpost: https://medium.com/salesforce-ux/6-times-ux-saved-and-failed-me-while-traveling-abroad-d84743797342#.8lcpu9ruc

5. Intercom: Jobs to be Done

Ligesom med ovenstående cupcake-strategi, er Jobs to be Done en af de strategier vi er blevet mest inspirerede af i 2016. Grundlæggende går det ud på, at man, når man bygger nye produkter, bør fokusere mindre på målgruppe og demografi, og mere på det job brugeren gerne vil have udført. I vores tilfælde vil en bruger gerne have lavet løn til sine medarbejdere. Vores opgave er gøre det job så nemt, smart og sikkert som muligt. Vi fokuserer altså mindre på hvem vores målgruppe er, og mere på hvad der skal til for at hjælpe dem med at klare deres job. Det lyder simpelt, men kan være rigtig svært at udføre i praksis. Intercom har lavet en hel bog om emnet, og jeg vil helt klart anbefale dig at tage et kig på den, hvis du arbejder med digitale produkter.

Link til bogen: https://www.intercom.com/books/jobs-to-be-done

6. Zapier: How to Build Culture in a Remote Team

Zapier er en super spændende virksomhed, der har en mindst ligeså spændende blog. Deres arbejdskultur er anderledes end de fleste, og især deres tilgang til remote work er inspirerende at følge med i. I denne blogpost beskriver de hvordan de har forsøgt at skabe en god arbejdskultur uden at sidde på samme kontor, og hvilke initiativer der hjælper dem med at holde kulturen på dette spor.

Link til blogpost: https://zapier.com/learn/the-ultimate-guide-to-remote-working/how-build-culture-remote-team/

--

Vi regner med at læse endnu flere spændende ting i 2017. Har du læst noget i 2016, som du synes vi bør høre om, så fortæl os endelig om det på Facebook eller Twitter. Vi opdaterer løbende listen med nye ting.