Fintech, Payroll, Finance

8 smarte tools der optimerer finance-afdelingen

Vi har samlet en række tools, der gør hverdagen for økonomiansvarlige mere automatiseret. I Pento benytter vi flere af disse løsninger dagligt, og det skal andre også have glæde af.

#1 Roger.ai

Kan du huske tiden, hvor man skulle logge ind i banken for at betale regningerne? Roger sikrer, at denne ellers langsommelige proces automatiseres. Det lyder måske ikke af meget, at man slipper for manuel indtastning af kontonumre, registreringskoder og beløb, men dét er tid, som du kan bruge på mere fornuftige ting. Hvis du har et par regninger om måneden, kan det hurtigt blive en pain (og bankens web UI gør ikke nødvendigvis denne pain mindre).

 

Helt konkret sender man sine regninger på e-mail eller direkte via Roger-app’en. Her sørger Roger for automatisk at scanne dokumentet og betale det angivne beløb med enten bankoverførsel eller det kreditkort, som er registreret. Du kan endda opsætte godkendelsesflow, så de relevante personer i virksomheden kan tage del i den automatiske betaling af regninger.

 

#2 Likvido

Det sker, at nogle af kunder glemmer at betale deres fakturaer. Dette er af åbenlyse grunde en situation, som man gerne vil være foruden - mest af alt fordi det kan være en akavet situation, at skulle inddrive gæld hos sine kunder. Særligt hvis dette sker flere gange.

 

Likvido er et godt værktøj til at få automatiseret inddrivelsen af gæld. Det er nænsomt for kunderne gennem venlige reminders, og det eliminerer samtidig kedeligt (og manuelt) arbejde for dig i finance-afdelingen. Det er muligt at opsætte egne reminders samt følge med real-time i Likvidos app. Likvido integrerer endda med de mest gængse bogføringssystemer, så du også slipper for dette step i bogføringen.

 

#3 Pento

Det kan formentlig ikke komme som en overraskelse, at vi tager vores egen medicin. At vi bruger Pento internt hver dag, tvinger os til at forstå vores kunders behov på et praktisk niveau. Til trods for at selve løn- og ferieadministration foretages af to administratorer internt i Pento, har vi alle adgang til produktet, så vi kan få flest mulige perspektiver på udviklingsprocessen fremadrettet.

Vi vil fundamentalt ændre løn for alle i en organisation. Ikke “blot” for administratoren, da lønadministration involverer alle på tværs af en organisation. Med den hastige udvikling på B2C-fintech er det tydeligt, at den nye generation af medarbejdere kræver andet end blot en månedlig overførsel og en ulæselig lønseddel.

Pento demo
 

I Pento sikrer vi dette ved, at give alle virksomhedens ansatte deres egen medarbejderprofil, hvorfra de både kan tilgå deres stamdata, anmode om ferie (og få det godkendt) samt registrere timer. Her kan medarbejderen samtidig få svar på lønspørgsmål og endda selv ændre skattekort - alt sammen direkte koblet sammen med det øvrige lønsystem. Du kan tilmelde virksomheden og blive køreklare inden for 5 hverdage. Alternativt kan du som en start få en uforpligtende gennemgang

 

#4 Chargebee

Er man en SaaS-virksomhed, der lever af abonnementsbetaling (som Pento), er det helt essentielt, at man har infrastrukturen til at gøre dette. Dette sætter f.eks. krav til forståelse af cash flow, vækst, churn og andre finansielle metrics, der er åbenlyst kritiske for forretningen.

 

I Pento benytter vi Chargebee, der er en plug-n-play løsning til at administrere de forskellige abonnementer (og prispakker) ét sted. Chargebee kommer med et væld af muligheder for betalingsintegrationer, og særligt deres Zapier-integration gør det ualmindeligt nemt at customize ens egne workflows.

 

#5 Pleo

Pleo er et firmabetalingskort kombineret med en softwareløsning, der gør processen for udlægshåndtering væsentlig bedre. Pleo hjælper med udgiftsrapporter, og gør udlægsprocessen lettere for alle involverede parter ved at sætte strøm til den manuelle udlægskvittering. Vi har mange af de samme kunder som Pleo, og fælles for dem alle er, at de er befriet fra kedeligt rugbrødsarbejde.

 

#6 Driversnote

Mange virksomheder døjer med administration af medarbejdernes kørselsregnskab, hvor der skal aflægges rapport på kørte antal kilometer, beskrivelse af tur såvel som start- og slutdestination. Driversnote er et rigtig fornuftigt værktøj til at samle dette.

 

Driversnote kan selvfølgelig integreres direkte med virksomhedens ERP-system, og benytter sig af iBeacon, der gør den daglige håndtering ekstrem nem. Virksomheden er dansk ligesom mange andre på listen, så de er selvfølgelig også ajour med Skats regler på området.

 

#7 Zapier

I tiden før Zapier skulle man selv kode, hvis man ønskede, at én løsning automatisk kunne snakke sammen med et andet produkt. Dét er slut med Zapier, der automatiserer dine workflows med såkaldte ‘zaps’, der er processen for en selvvalgt ‘trigger’, der efterfølgende foretager en bestemt handling automatisk.

Zapier snakker sammen med de mest gængse software-løsninger i markedet. I Pento benytter vi Zapier til bl.a. Slack, Google Sheets, Gitlab, Intercom og Hubspot m.fl. Det er (næsten) kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan lave af smartere workflows. Specifikt for accounting er der stadig et begrænset udvalg, men Zapier kan være en glimrende måde at opsætte automatiske workflows for de omkringliggende processer. F.eks. automatisk dataudtræk af nye deals fra CRM-systemet til den månedlige forecast, ugens fakturering af kunder fra sagsstyringsværktøjet direkte til dit invoice-program eller måske alle nyoprettede medarbejderkontrakter fra danske Contractbook i ét Google Sheet.

 

#8 Crediwire

Crediwire samler real-time virksomhedens finansielle data, så man får indsigt og overblik i virksomhedens status. Samtidig giver Crediwire muligheden for, at man nemt kan dele de økonomiske tal med relevante interessenter, f.eks. banken, investorer, revisoren eller advokaten.

Med Crediwire får man et nemt og overskueligt dashboard af virksomhedens finansielle data, der snakker sammen med bogføringssystemet. Samtidig er det et interessant værktøj, fordi virksomhedsejere og/eller økonomiansvarlige kan sammenligne virksomhedens tal med andre aktører i branchen og vide, hvordan benchmarken er.

Fandt du ovenstående interessant og ønsker at blive opdateret med udviklingen af fremtidens lønsystem, så kan du oprette jeres virksomhed her.